Progressionsplan for de store skriftlige opgaver

Opgaver i 1g.

  • Formidlingsprojekt i nv omkring efterårsferien
  • AT2: problemformulering
  • Afsluttende projekt i naturvidenskabeligt grundforløb
  • AT3 og SR1: rapport
  • 1g-opgave i dansk og/eller historie (bekendtgørelsen bilag 4)

Opgaver i 2g.

  • Almen studieforberedelse i 3 uger: AT5, AT6, AT7 (AT-prøven): problemformulering og argumentation
  • SR
  • 2g studieretningsopgaven

Opgaver i 3g

  • Almen studieforberedelse 7 dage
  • SR
  • Studieretningsprojekt
  • AT-eksamensopgave

NV – formidlingsprojekt og afsluttende rapport

Der lægges vægt på argumentation og dokumentation på baggrund af data, figurer mv.

Problemformulering

Alle elever/klasser skal lære at udarbejde en problemformulering med hjælp allerede i grundforløbet. Det er en god ide at starte med lærerformulerede problemformuleringer. AT2 har særligt fokus på problemformulering, se ’Problemformulering på Roskilde Gymnasium’

Progression i arbejdet med AT

Det er vigtigt, at der i teamet arbejdes med at skabe en progression i arbejdet med både den mundtlige og skriftlige dimension. Eleverne skal allerede fra starten arbejde med fagenes metoder og teorier og ikke bare deres vidensindhold.
Man bør tage udgangspunkt i opgavens pentagon:
  1. Hvilken sag? Hvilket spørgsmål? Hvilken undren? (Skal danne udgangspunkt for den egentlige problemformulering)
  2. Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant? Relevansspørgsmålet)
  3. Hvilket materiale skal inddrages og undersøges? (Empiri, artikler, bøger mv.)
  4. Hvilken teori / hvilke metoder? ( Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?)
  5. Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Rapportens eller synopsens opbygning)

Dansk-/historie-opgaven i 1g
Dansk-/historie-opgaven skrives i ét eller begge fag efter aftale med læreren. Den har et omfang á ca. 6-8 sider, ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Forløbet frem mod opgaven planlægges som procesorienteret skrivning, som eleverne kender fra skriftlighedsforløbet i dansk i grundforløbet. I idefasen vælges fag og der skrives problemformulering. Indsamlingsfasen er informationssøgning til opgaven, evt. kombineret med informationssøgningskursus hos skolens bibliotekar. De sidste tre faser: organiseringsfasen, skrivefasen og redigeringsfasen finder sted i en af skolen fastlagt uge i juni, hvor eleverne arbejder hjemme. Problemformuleringen skal godkendes af faglæreren/faglærerne senest to uger før skriveprocessen i den fastlagte uge går i gang. Lærerne fungerer under hele forløbet som responsgivere og vejledere.
Opgaven skal træne eleven i at finde og afgrænse et egnet emne, at tilrettelægge sit arbejde og disponere sin tid, at formulere en brugbar problemformulering til en større opgave, at finde, udvælge og dokumentere brug af litteratur, at arbejde selvstændigt og metodisk med tekster
og kilder ved hjælp af tekstanalyse (dansk) og historisk metode (historie), at bruge kilder, herunder citatteknik, kildehenvisninger og fodnoter, at lave en anvendelig litteraturliste, at skrive argumenterende ud fra analytisk arbejde med faglige tekster samt at skrive klart, sammenhængende og læseværdigt.
Opgaven skal overholde en række formelle krav såsom fodnoter, anvendelse af sekundærlitteratur, dokumentation, litteraturliste/kildeliste. Derved foregriber opgaven de formelle krav, der også er til SRO og SRP.

2g studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven udarbejdes i mindst to af studieretningsfagene. Lærerne og klassen vælger et fælles tema for studieretningen. Lærerne stiller en opgave, der besvares i samarbejde mellem 2-3 af studieretningsfagene. Eleverne arbejder i grupper. Projektet indgår som en del af undervisningen i de deltagende fag. Der er afsat en elevtid på 15 timer til opgaveskrivning.
Målet med studieretningsopgaven er at vise et eksempel på samspillet mellem studieretningsfagene samt at træne projektarbejdsformen i studieretningsfagene med henblik på studieretningsprojektet i 3g.
Ved evalueringen lægges der vægt på
  • om gruppen har udvalgt og inddraget relevant baggrundsstof for besvarelsen
  • om gruppen har anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder
  • om stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående
  • om der er gennemført en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag
  • om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde
  • om der er henvisninger og fyldestgørende dokumentation

Studieretningsprojektet i 3g

I studieretningsprojektet skal eleven arbejde selvstændigt og dybdegående inden for et selvvalgt område i tilknytning til din studieretning.
Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og faglig problemstilling, så et studieretningsfag på A-niveau og et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet.
Skolen udpeger en vejleder i hvert af de to fag, der indgår i projektet.
Lærerne laver opgaveformuleringen, og de skal sikre at projektet på væsentlige punkter rækker ud over den sædvanlige undervisning i mindst ét af fagene.
Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk (abstract.)
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af i hvilket omfang din besvarelse lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet.
Målet for studieretningsprojektet er at eleven skal kunne:
  • demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder
  • demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse
  • beherske relevante faglige mål i de indgående fag
  • udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
  • demonstrere evne til faglig formidling
  • besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen samt
  • beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse)

Skrivegruppen (LS, KL, MC, PR, LMO, YP)
Roskilde Gymnasium
11-05-2011