Hvad er en problemformulering?


En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om. Den kan bestå af:
– en eller flere sammenhængende spørgsmål
– en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, eleven ønsker at redegøre for/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere
– en påstand, eleven vil argumentere for

Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål.

Problemformuleringen angiver sagen i AT, afgrænser det mål, projektet skal nå eller det problem, projektet skal løse.

Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen.

En lakmusprøve: Forventer man efter læsningen af problemformuleringen:
– at der kommer en klar konklusion,
– eller forventer man en fortælling, der slutter, når den er færdig?


Pas på med: det brede og uspecifikke

Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering:
Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv.
Eksempel på en bedre problemformulering:
Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forløbet og udgangen af konflikten?

Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering:
Til denne opgave vil jeg undersøge hvem der startede brugen af kemiske våben, og hvilket stof der blev brugt. Hvilke slags kemiske våben er der efterhånden blevet udviklet og af hvem. Det er jo klart jeg så også må undersøge hvilke effekter de har på kroppen og eventuelt hvorfor. Så er der kommet nogle regler omkring brugen af disse, og jeg vil derfor gerne undersøge hvornår de udkom, og hvem der har underskrevet disse. Til sidst vil jeg gerne undersøge forholdene omkring de ’dumpede’ sennepsgasgranater ved Bornholm.

Eksempel på en bedre problemformulering:
Med udgangspunkt i en præsentation af de mest almindelige kemiske våben, der har været brugt fra ca 1914 til i dag ønskes en diskussion af mulighederne for at regulere anvendelsen af disse våben i forhold til det niveau den kemiske forskning befinder sig på.

Eksempel på en problemformulering, der er en disposition:
Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på, hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på, hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen.

Eksempel på en bedre problemformulering:
Hvad var det for egenskaber, der gjorde enigmakoden så værdifuld for tyskerne og så svær at bryde for englænderne, og hvilke konsekvenser fik det, om nogen, for krigens forløb, at koden blev brudt.


Skrivegruppen (LS, KL, MC, PR, LMO, YP)
Roskilde Gymnasium
28-04-2011

Kilde: AT-fagkonsulenterne