Billedskrivning.

Billedskrivning kan anvendes som en introducerende skriveøvelse i alle fag, hvor man kan arbejde i processen fra mundtlighed til skriftlighed. Ideen bag er at der opstår en erkendelse i forvandlingen fra mundtlighed til skriftlighed. Hvorfor anvende billedskrivning i undervisningen?
  1. Variation
  2. Sjovt
  3. Aktiverer eleverne
  4. Der produceres sprog
  5. Der åbnes for nye perspektiver
  6. Andre elever end de traditionelt fag-stærke er med
  7. Nye aspekter til kulturel forståelse tilføjes

Arbejdsgang: Læren viser et billede, som forhånd er valgt, fordi det indeholder elementer/temaer, der er relevante for dagens faglige samtale. Den ene elev er ”blind” (kigger væk), og den anden beskriver billedet i alle detaljer. Denne struktur er vigtig, da den beskrivende part tvinges til at formidle og dermed sætte ord på sin opsparede/tavse viden. Komposition, farver, indhold og temaer beskrives. Herefter får ”den blinde” lov til at se billedet. Dernæst skal eleverne i fællesskab nedskrive et par sætninger som sammenfatter deres fælles ”billedanalyse”. Hvert par vælger en sætning, som de skriver på tavlen. Elevernes faglige samtale/kognitive erkendelse sker således på baggrund af en social interaktion. Dette samarbejde har til formål at optimere den optimale synergi-effekt i læringsarbejdet. De stikord og sætninger der nu står på tavlen skal tjene som inspiration til udformning af den egentlige efterfølgende skriveproces/faglige samtale.

Omvendt billedskrivning: Man kan variere denne øvelse ved at vende dem om. I denne øvelse får hver elev et stykke tekst, som den anden elev skal tegne/illustrere. Når dette er sket, skal de igen nedskrive et par stikord fra deres samarbejde, som skrives op på tavlen, og som danne baggrund for den efterfølgende samtale/skriveproces.

Find billeder ved at google emnet på google-startsiden under billeder: http://www.google.com/imghp
Andre gode steder at finde billeder: http://thedeargodproject.com/, e-billeder.dk…