Valgalder


Fungerer demokratiet, hvis specifikke befolkningsgrupper ikke kan deltage?

Hvorfor udelukke en del af den danske befolkning, som allerede er stærkt engageret i politik?

Gælder det ikke netop om at inddrage ALLE, der overhovedet har et grundlag for en holdning? Danske unge skal have lov til at stemme som 16-årige!
For det første engagerer 71 procent af de 16 til 25-årige sig i politiske aktiviteter. Demonstrationer, debatmøder og underskriftindsamlinger.

Det er en stor andel af de unge. Men det kan sagtens blive flere. Demokrati er noget, man lærer gennem engagement og praksis. Får de unge lov at stemme som 16-årige, bliver de tvunget til at deltage.
For det andet er unge over 14 strafbare, unge betaler skat af de penge, som de tjener, unge må dyrke sex og drikke sig selv ihjel. Men unge må ikke stemme, hvis de er under 18.

På mange måder er 16-årige og 17-årige stærkt involverede i det danske samfund. Men de har ikke nogen konkret magt til at ændre på dette ansvar.
For det tredje har 16-årige færdiggjort eller er på sidste år af den danske grunduddannelse.

På det tidspunkt har de haft samfundsfag i 3 år.

Hvis man stadig ikke mener, at de unge ved nok til at kunne stemme, drejer det sig ikke om de unges alder, men om undervisningens kvalitet.

Og hvis det er undervisningens kvalitet der vakler, er det så ikke de unge selv, som skal kunne støtte en ny uddannelsespolitik. Fungerer demokratiet, hvis specifikke befolkningsgrupper ikke kan deltage?
Valgalderen skal sættes ned til 16 år. Der er ingen vej udenom.